Baarle-Nassau
Baarle-Nassau er en af Europas mest charmerende anomalier. Den hollandske by indeholder 22 belgiske enklaver, hvoraf nogle indeholder hollandske ekstraterritorier. Grænsen løber gennem private haver, restauranter og i mindst ét tilfælde midt gennem en hoveddør — hvilket betyder at en familie, afhængigt af hvilken side af stuen de befinder sig på, befinder sig i to forskellige lande med to forskellige skattesystemer, to forskellige åbningstider og to forskellige regler for fyrværkeri. I 200 år fungerede det upåklageligt. Naboerne kendte reglerne. Toldbetjentene kendte reglerne. Bagerier, der lå i begge lande, kendte reglerne. Man havde fundet en rytme.
I 2016 blev Djøf Uden Grænser kontaktet af en unavngiven europæisk institution med ønsket om en "professionel gennemgang af den administrative struktur med henblik på at identificere potentielle optimeringspotentialer i grænseforvaltningen." Vi sagde ja.
Vores team tilbragte fire måneder i Baarle-Nassau. Vi kortlagde samtlige 22 enklaver. Vi producerede 14 procesdiagrammer. Vi identificerede 340 situationer, der manglede en tydelig governancestruktur. Vi designede et fælles notifikationssystem til situationer, hvor en borger skiftede land midt i et indkøb. Vi foreslog en fælles digital platform til realtidsopdatering af jurisdiktionsstatus for alle ejendomme med grænseoverskridende beliggenhed.
Det tog os yderligere seks måneder at implementere systemet. Det tog lokalbefolkningen tre uger at holde op med at bruge det.
I dag er Baarle-Nassau stadig charmerende. Men charmen er nu understøttet af et 847-siders dokumentationssæt, fire aktive arbejdsgrupper og en fælles belgisk-hollandsk styregruppe, der mødes kvartalsvist for at drøfte, om systemet fungerer.
Det gør det ikke. Men møderne er fremragende.