Aidjøf

Aidjøf™

Det er Djøf - Bare uden intelligensen

Djøf har Uden Grænser udviklet Aidjøf™ — en avanceret AI-drevet rådgivningsassistent, der møder dig, hvor du er, og faciliterer en struktureret behovsafdækning med afsæt i din konkrete udfordring.

Aidjøf™ er ikke bare endnu et chatværktøj. Det er en strategisk samarbejdspartner, der omsætter selv den mest komplekse problemstilling til handlingsorienterede næste skridt — forankret i best practice og understøttet af vores årtiers erfaring med procesmodenhed i felten.

Beskriv din situation herunder. Aidjøf™ er klar.

Aidjøf™ Strategisk rådgivningsassistent · Djøf Uden Grænser
Beta · Fase 2 af 7
Velkommen til Aidjøf™ — din AI-drevne strategiske samarbejdspartner i det komplekse.

Beskriv din udfordring, og jeg faciliterer en indledende behovsafdækning med henblik på at identificere relevante næste skridt i et koordineret forløb.

Aidjøf™ kan ikke erstatte en ordentlig interessentanalyse. Al rådgivning er vejledende.

Hvorfor Aidjøf™

I en verden præget af kompleksitet, modsatrettede incitamentsstrukturer og et stadigt voksende behov for tværgående koordination er det afgørende at have adgang til rådgivning, der møder udfordringen der, hvor den er. Aidjøf™ er udviklet til netop det: at sikre at ingen problemstilling — uanset omfang eller alvor — forlader samtalen uden et klart næste skridt.

Dokumenteret procesmodenhed

Aidjøf™ er trænet på årtiers akkumuleret djøf-viden og kan på under tre sekunder omsætte selv den mest ustrukturerede udfordring til et klart næste skridt. Normalt tager det to møder. 

Skalerbar rådgivningskapacitet

Uanset om du repræsenterer en enkelt afdeling eller et helt ministerium, leverer Aidjøf™ rådgivning tilpasset dit interessentlandskab — uden ventetid og uden behov for en indledende afklaringssession. 

Forankret i felten

Aidjøf™ er udviklet af og til djøf'ere med erfaring fra de mest komplekse arbejdsmiljøer i verden: åbne kontorlandskaber, tværministerielle arbejdsgrupper og kommunale styregrupper med op til syv deltagere.  

ANDRES ERFARINGER

Jeg beskrev en humanitær krise, og Aidjøf™ identificerede på rekordtid at vi manglede en governancestruktur. Det havde vi ikke selv set.

Screenshot
Birgitte Elmquist Souschef, Styrelsen for Tværgående Koordination

Jeg spurgte om vejret. Aidjøf™ anbefalede en meteorologisk interessentanalyse med fokus på forankring hos relevante aktører. Jeg bestilte en paraply.

Flemming Aggerholm
Flemming Aggerholm Kontorchef, Region Sjælland

Aidjøf™ er den kollega jeg altid har ønsket mig — den afbryder aldrig, stiller aldrig spørgsmålstegn ved dagsordenen og anbefaler altid et møde. Præcis som det skal være.

Screenshot
Dorthe Kaas Mikkelsen Projektleder, Amtsrådsforeningen