Egholm, en ø i bjergene Limfjorden
EU's landbrugsstøtteordning til bjergbønder er en af unionens mest velmente konstruktioner. Tanken er enkel: landmænd i svært fremkommelige områder — bjerge, afsides dale, isolerede lokaliteter — skal kompenseres for de ekstraomkostninger, deres geografi påfører dem. Det er fair. Det er solidarisk. Det er EU.
Det kræver blot en præcis definition af "svært fremkommelig." Djøf Uden Grænser blev i 2014 hyret til at bistå med en juridisk og administrativ gennemgang af støtteordningens anvendelsesområde. Vores analyse var grundig.
Vi gennemgik 340 siders forordningstekst. Vi kortlagde 14 fortolkningspraksisser på tværs af medlemslandene. Og vi identificerede, hvad vi i rapporten kaldte "en ikke ubetydelig fortolkningsmæssig fleksibilitet" i definitionen af fremkommelighed.
En ø, konkluderede vi, er pr. definition svært fremkommeligt. Man kan ikke gå til en ø. Man er afhængig af færge eller båd.
At øen måske ligger 400 meter fra fastlandet og betjenes af en færge hvert halve time, ændrer ikke ved den principielle isolation.
Egholm i Limfjorden — 605 hektar, 44 beboere, fem minutters færgetur fra Aalborg — kvalificerede sig dermed til støtte under bjergbondeordningen.
Det lyder absurd. Men det er præcist korrekt ifølge den fortolkningsramme vi udviklede. Og fortolkningsrammen er godkendt.
Landmændene på Egholm modtager støtte. Aalborg Kommune har en færge. Djøf Uden Grænser har en referencesag.
Vi anbefaler en opfølgende analyse af øvrige danske øer med færgeforbindelse.